Spørgsmål og svar om kryptovaluta
Du får fradrag ved at skrive tab på din årsopgørelse i rubrik 58 (Øvrige lønmodtagerudgifter).
Du betaler skat ved at skrive gevinst på din årsopgørelse i rubrik 20 (Anden personlig indkomst).
Få hjælp til at rette din årsopgørelse her i afsnittet Oplys dine gevinster og tab.
Når du sælger kryptovaluta, skal du opgøre, om du har fået en gevinst eller et tab. Det finder du ved at opgøre forskellen mellem købs- og salgsprisen.
Du skal opgøre gevinst og tab efter FIFO-princippet (FIFO = First In First Out). Det betyder, at de kryptovaluta, du har købt først, er dem du sælger først.
Bruger du én type kryptovaluta som betaling for køb af en anden type kryptovaluta er dette også et salg, hvor du skal opgøre en gevinst eller et tab på den solgte kryptovaluta.
Du skal opgøre hver handel for sig, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke må modregne et tab fra en handel i en gevinst ved en anden handel.
Nej, ikke som udgangspunkt.
Som udgangspunkt skal du opgøre hver handel for sig. Et tab fra en handel med en kryptovaluta kan ikke modregnes i en gevinst fra en anden handel. Dine tab skal du skrive i rubrik 58 (Øvrige lønmodtagerudgifter) og dine gevinster i rubrik 20 (Anden personlig indkomst) på din årsopgørelse.
Du har kun ret til fradrag, hvis du kan dokumentere det.
Du bør gemme en række oplysninger og relevant dokumentation som bl.a. bilag for ordrer, køb, salg og betalinger til din opgørelse af gevinst og tab for alle de indkomstår, du har handlet med kryptovaluta.
Få hjælp her i afsnittet Gem købs- og salgsoplysninger.
Nej, du skal først oplyse gevinst eller tab på din årsopgørelsen, når du har solgt eller vekslet kryptovaluta. Men du bør gemme dokumentationen for dine køb, så du kan lave en opgørelse ved et salg og dokumentere det over for os, hvis vi beder om det.
Det vil kræve en konkret vurdering at svare på, og du bør derfor kontakte os for at få et bindende svar med en konkret vurdering.
Hvis en kryptovaluta, der er købt med henblik på spekulation, mistes ved fx bedrageri, konkurs, tyveri m.m. kan du kun få fradrag for tabet, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- du kan dokumentere tabet
- dit pengekrav er omfattet af kursgevinstloven
- tabet kan konstateres endeligt, hvilket beror på en konkret vurdering.
Er tabet opstået som følge af mistede koder til en virtuel wallet, er indholdet af den virtuelle wallet ikke tabt, da ejerskabet fortsat består til pågældende wallet.
For at du kan få fradrag for tab på kryptovaluta, som er købt med henblik på spekulation, er det en forudsætning, at kryptovalutaen faktisk er blevet solgt.
Har du købt en kryptovaluta, der ikke længere understøttes af en vekslingstjeneste, kan du ikke få fradrag, da fradraget for tab forudsætter, at kryptovalutaen faktisk er blevet solgt.
Vi anbefaler, at du kontakter os og får et bindende svar med en konkret vurdering, hvis du er i tvivl, om du kan få fradrag.
Ja, som fuldt skattepligtig skal du betale skat i Danmark lige meget, om du har handlet med kryptovaluta i Danmark eller udlandet.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Spørgsmål og svar om kryptovaluta