Gå til indhold

Forbrugslån

Du kan få fradrag for dine renteudgifter, når du køber på afbetaling. Ret derfor din forskudsopgørelse.

Sådan gør du:

  1. Log på TastSelv Borger
  2. Vælg Forskudsopgørelsen
  3. Skriv dine renteudgifter i feltet Renteudgifter af gæld til pengeinstitutter mv. (481).

    Se eksempel

    Vælg spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp. Er feltet ikke synligt, gå til Andre felter og vælg Fradrag.
  4. Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
  5. Vælg Godkend.

Læs mere om fradrag for renter

Har du andre spørgsmål, så kontakt Skattestyrelsen.

Fakta

  • Køber du på afbetaling, kan du få fradrag for de renteudgifter, du betaler.
  • Vil du have dit fradrag løbende, skal du ændre din forskudsopgørelse.
  • Tjek, at oplysningerne om dine renteudgifter er kommet med på din årsopgørelse, når den kommer i marts.
  • Har du indfriet dit lån, skal du ændre din forskudsopgørelse, så der kun står de renter, du har betalt fra 1. januar til indfrielsen af lånet.