Afgiften omfatter både sukkerfrie og sukkerholdige konsum-is og konsum-is-miks (fx til fremstilling af konsum-is i softicemaskiner).
Du skal betale afgift af hele isens rumfang. Det betyder, at du også skal betale afgift af typiske bestanddele som chokolade, nødder, bær mv.
Fremstiller du konsum-is erhvervsmæssigt og bruger ingredienser, som du har betalt chokoladeafgift af, har du mulighed for at få chokoladeafgiften godtgjort.
Alternativt kan du købe varerne afgiftsfrit. Det kræver dog, at du har en bevilling. Læs mere om Godtgørelse eller fradrag for punktafgifter.
Afgiften er bestemt af hvor meget sukker, der er tilsat varen. Du finder afgiftssatserne for konsum-is på Skatteministeriets hjemmeside.
For afgift af konsum-is miks gælder der særlige regler. Læs nærmere om særlige regler for afgift af konsum-is miks i Den Juridiske Vejledning.
Læs uddybende og fyldestgørende juridisk information om konsum-is i Den juridiske vejledning, afsnit E.A.2.2.