Afgifter på tobak og niktotinprodukter
I Danmark skal der betales afgift af tobaksprodukter og nikotinprodukter.
Ønsker du at producere eller importere disse produkter, skal din virksomhed registreres for afgifterne. Du finder den relevante blanket ved at vælge Tobaksprodukter eller Røgfri tobak, nikotinprodukter og cigaretpapir nedenfor.
Vær opmærksom på, at der er forskel på at have oprettet sin virksomhed hos Erhvervsstyrelsen og at søge registrering for en afgift.
I forbindelse med registreringen skal din virksomhed have godkendt de lokaler, hvor produkterne skal opbevares, og du skal stille sikkerhed. Det betyder, at du indbetaler et beløb som sikkerhed for Skattestyrelsen, hvis du senere ikke betaler dine afgifter. Du kan se mere i registreringsblanketten.
Alle former for tobaks- og nikotinprodukter må udelukkende sælges til forbrug eller til en ikke-registreret virksomhed, hvis de har et gældende stempelmærke påført. Læs mere under de enkelte produkter her på siden.
Tobaksprodukter er cigaretter, røgtobak, vandpibetobak, cigarer, cerutter, cigarillos mv.
Afgiften betales af den virksomhed, der producerer eller importerer varerne.
Derudover skal du bestille lovpligtige stempelmærker, der skal påsættes de individuelle pakninger inden de sælges til forbrugere eller ikke-registrerede virksomheder.
Du bestiller stempelmærker til tobaksprodukter med blanket 29.003: Bestilling af stempelmærker til tobaksprodukter.
Du modtager de bestilte stempelmærker, når afgiften er betalt via virksomhedens Skattekonto.
Registrering og satser for tobaksprodukter
Du registrerer din virksomhed for afgifterne via blanket 29.104: Registrering af tobaksvarer.
Se de gældende afgiftssatser på siden Tobaksafgiftsloven (skm.dk).
Læs mere i Den juridiske vejledning afsnit E.A.10 Tobak
Bestilling af sikkerhedsmærker til cigarer, cerutter og cigarillos
Virksomheder, som producerer eller importerer, cigarer, cerutter og cigarillos, skal leve op til kravet i tobaksvarelovens § 31 b om at påsætte Sikkerhedsmærker, på de nævnte varetyper, fra den 20. maj 2024.
Sikkerhedsmærkerne skal påsættes på varer, der produceres eller importeres fra den 20. maj 2024.
Sikkerhedsmærkerne leveres vederlagsfrit af Skattestyrelsen og kan bestilles via blanket 29.111
Skattestyrelsen opfordrer til, at du kun bestiller de sikkerhedsmærker, som virksomheden har brug for, og at der bestilles mærker til et halvt års forbrug. Sikkerhedsmærkerne har ikke en afgiftsværdi ligesom stempelmærker på fx cigaretter og nikotinprodukter.
Sikkerhedsmærkerne kan derfor ikke godtgøres, og skal destrueres af virksomheden selv, hvis mærkerne ikke skal anvendes.
Størrelser og specifikationer
Sikkerhedsmærkerne kan bestilles i nedenstående oplag:
-
18x32 mm uden lim (leveres i ark af 80 stk.)
-
18x40 mm uden lim (leveres i ark af 60 stk.)
-
14x20 mm med lim (leveres i ruller af 1000 stk.)
Der er fri placering af sikkerhedsmærkerne på produkterne. Sikkerhedsmærkerne skal i sin helhed være synlige, og de må ikke dække over anden lovpligtig information.
Røgfri tobak er fx tyggetobak, og nikotinprodukter er fx nikotinposer, snus og e-væsker til e-cigaretter. Cigaretpapir er papir, der er forberedt til at lave cigaretter af.
Afgiften betales af den virksomhed, der producerer eller importerer varerne.
Derudover skal du bestille lovpligtige stempelmærker, der skal påsættes de individuelle pakninger inden de sælges til forbrugere eller ikke-registrerede virksomheder.
Du bestiller stempelmærker til røgfri tobak, nikotinprodukter mv. med blanket 29.105: Bestilling af stempelmærker til røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.
Du modtager de bestilte stempelmærker, når afgiften er betalt via virksomhedens Skattekonto.
Registrering og satser for røgfri tobak, nikotinprodukter mm.
Du registrerer din virksomhed for afgifterne via blanket 29.029: Registreringsanmeldelse - Lov om forskellige forbrugsafgifter.
Se de gældende afgiftssatser på siden Forbrugsafgiftsloven (skm.dk).
Læs mere i Den juridiske vejledning afsnit E.A.5.1 Afgift af cigaretpapir og Den juridiske vejledning E.A.5.4 Afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.
Cigaretter og røgtobak
Afgiften af cigaretter og røgtobak, som sælges til forbrug, betales via køb af stempelmærker. For at få en midlertidig registrering er det en betingelse, at du er momsregistreret.
Du kan blive registreret midlertidigt, hvis du fx køber varer en gang om året. Denne registrering gælder for:
- en nærmere bestemt mængde
- en enkelt leverandør
- en nærmere bestemt periode
- Stempelmærker til røgtobak
Når du har betalt afgiften til Skattestyrelsen, sender vi stempelmærkerne til røgtobak med posten. Du skal sætte et stempelmærke på den indkøbte røgtobak (på varens emballage), straks efter at du har modtaget varerne.
Momsregistrerede virksomheder skal stemple eller skrive virksomhedens navn på stempelmærket samt antal gram. Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, skal kun sætte det blanke stempelmærke på emballagen.
Det er ikke muligt at få trykt firmanavn og antal gram på stempelmærkerne.
Cigarer, cerutter og cigarillos
For at blive få en midlertidig registrering, så er det en betingelse, at du er momsregistreret. Du kan få en midlertidig registrering, hvis du fx køber varer en gang om året. Denne registrering gælder for:
- en nærmere bestemt mængde
- en enkelt leverandør
- en nærmere bestemt periode
Tobaksvarer
Ved køb/salg af tobaksvarer skal du indberette og betale afgiften, når du modtager/sender varen. Du skal også sende en besked til Skattestyrelsen med dokumentation for købet. Det kan du gøre via TastSelv Erhverv:
- Log på skat.dk/tastselverhverv
- Vælg menuen Kontakt > Skriv til os
- Vælg Moms, lønsum, told og punktafgifter > Punktafgifter > Lejlighedsvis køb af punktafgiftspligtige varer
- I feltet skriver du, hvilke varer og antal du har købt/solgt, oplysninger om modparten samt beregnet afgiftsbeløb
- Vedhæft faktura mv. for køb/salg under Vedhæft bilag
- Skriv dit telefonnummer, og vælg eventuelt, hvornår det bedst passer dig, hvis vi skal ringe til dig
- Du kan også oplyse din mail i feltet Tilføj ekstra mailadresse, så får du besked, når din sag er behandlet, eller hvis der mangler oplysninger
- Tryk på Send
Du har nu informeret Skattestyrelsen om dit køb/salg. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til os.
Cigaretter og røgtobak
Ved køb/salg af varer fra lande uden for EU skal afgiften indbetales i forbindelse med varernes fortoldning. Afgiften af cigaretter og røgtobak, som udleveres til forbrug, betales via køb af stempelmærker.
Du kan blive registreret som midlertidig varemodtager, hvis du fx køber varer en gang om året. For at blive registreret som midlertidig varemodtager, så er det en betingelse, at du er momsregistreret.
En registrering som midlertidig varemodtager gælder for:
- en nærmere bestemt mængde
- en enkelt leverandør
- en nærmere bestemt periode.
Cigarer, cerutter og cigarillos
Ved køb af varer fra lande uden for EU skal afgiften indbetales i forbindelse med varernes fortoldning. Afgiften af cigaretter og røgtobak, som udleveres til forbrug, betales via køb af stempelmærker. Du kan blive registreret som midlertidig varemodtager, hvis du fx køber varer en gang om året. For at blive registreret som midlertidig varemodtager, så er det en betingelse, at du er momsregistreret.
En registrering som midlertidig varemodtager gælder for:
- en nærmere bestemt mængde
- en enkelt leverandør
- en nærmere bestemt periode.