Passagerafgift på flyrejser
Vær opmærksom på
Registrer jer for passagerafgiften via registreringsblanket 29.113 inden den 15. januar 2025.
Angiv den samlede afgift for afgiftspligtige passagerer pr. destination efter periodens udløb.
Se reglerne for afgiftsfritagelse, herunder særligt transit- og transferpassagerer, samt 24 timers reglen.
Husk de gældende regnskabskrav.
Fra 1. januar 2025 indføres en ny passagerafgift på flyrejser med afgang fra Danmark. Afgiftssatsen er forskellig alt efter flyrejsens længde.
For luftfartsselskaber betyder det, at I skal registrere jer for afgiften inden 15. januar 2025.
Afgiften skal indberettes hver måned
Når I er registreret, får I adgang til at indberette afgiften i TastSelv Erhverv.
Efter hver måneds udløb og senest den 15. i den efterfølgende måned, skal I angive antallet af afgiftspligtige passagerer, der rejste med luftfartøj fra Danmark.
Sådan registrerer I jer. Vælg situation efter forretningssted.
Eksempel på indberetning og betaling af passagerafgift
Hvis jeres luftfartsselskab fx har 100 afgiftspligtige passagerer, der rejser til en intra-europæisk destination (fx Danmark til Grækenland) i den pågældende måned. Da vil I skulle angive og betale 30 kr. x 100 afgiftspligtige passagerer = 3.000 kr. kr.
Satsen er gældende for 2025.