Indberetning af anparter
Alle anpartsselskaber, fx kommanditselskaber og interessentskaber, skal hvert år indberette deres regnskab og oplysninger om anpartshaverne. Du indberetter anparter via TastSelv Erhverv eller FTPs Gateway. FTPs Gateway er en krypteret forbindelse til filoverførsel.
I dette skema kan du se forskellene på TastSelv Erhverv og FTPs Gateway (krypteret forbindelse til filoverførsel):
TastSelv Erhverv | FTPs Gateway | |
Størrelse på fil: | 10 MB | Ubegrænset |
Filformat: | Excel (via skabelon) | Fast bredde-format |
Test af fil: | Nej | Ja, 17. og 24. februar |
Information om fejl: | Kontakt fra Skattestyrelsen | Digital fejlliste i FTPs Gateway 2-6 dage efter indberetning* |
Behov for teknisk support: | Nej | Ja |
*Indberetningerne bliver overført fra FTPs Gateway til Skattestyrelsen hver tirsdag og torsdag, og dagen herefter lægges fejllisten i gatewayen. Det betyder, at hvis du indberetter mandag, torsdag og fredag, får du fejllisten onsdag. Hvis du indberetter tirsdag og onsdag, får du fejllisten fredag.
Du kan se fejllister og kvitteringer i FTPs Gateway i 60 dage efter hver indberetning eller rettelse.
Læs mere om at indberette under Sådan indberetter du via TastSelv Erhverv og Sådan indberetter du via FTPs Gateway.
Du skal indberette anparter senest den 15. april i året efter det kalenderår, du indberetter for.
Kalenderår | Indberetningsfrist | Frist for nye oplysninger eller rettelser via TastSelv Erhverv og FTPs Gateway |
2023 | 15. april 2024 | 11. november 2024 |
2022 | 15. april 2023 | 2. november 2023 |
2021 | 15. april 2022 | 1. november 2022 |
Husk at give anpartshaverne besked
Du har altid underretningspligt over for anpartshaverne. Det betyder, at du hvert år skal give alle anpartshavere besked om, hvad du har indberettet om dem. Det gælder også rettelser til årets indberetning.
Husk derfor at minde anpartshaver om at sikre, at de nye beløb fremgår af anpartshavers årsopgørelse.
Har du rettelser eller indberetninger efter fristen?
Har du rettelser eller indberetninger efter årets indberetningsfrist den 15. april, skal du kontakte Skattestyrelsen. Ring 72 38 02 10 eller send en mail til ekapital@sktst.dk.
Du indberetter via TastSelv Erhverv ved at overføre filen excel-skabelon for anparter.
Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på at udfylde disse 2 felter i excel-skabelonen korrekt:
- antal anparter, som ejes af anpartshaverne
- ejerstatuskode
Eksempel:
Kim og Else ejer sammen 5 anparter. Du skal udfylde 5 anparter ud for Kims cpr-nummer og 5 anparter ud for Elses cpr-nummer. Du må ikke dele anparterne ud mellem flere ejere, da anparterne automatisk bliver delt mellem anpartshaverne i TastSelv Erhverv.
Da anparterne ejes af to personlige ejere med cpr-nummer, skal du udfylde med ejerstatuskode 4 i feltet Ejerstatuskode.
Udfyld excel-skabelon til anparter.
Sådan indberetter du via TastSelv Erhverv
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Kontakt i menuen i toppen af siden
- Vælg Skriv til os i menuen til venstre
- Vælg eKapital
- Vælg Øvrigt
- Vedhæft excel-skabelonen, skriv dit telefonnummer og tryk på Send
Du har nu indberettet anparter.
Læs mere om at indberette via TastSelv Erhverv
Indberetter du for andre?
Hvis du indberetter på vegne af andre, skal du være tilmeldt revisorordningen. Revisorordningen giver dig adgang til at indberette for den indberetningspligtige.
Du tilmelder dig revisorordningen i TastSelv Erhverv. Se guiden til at tilmelde dig revisorordningen.
FTPs Gateway er en krypteret forbindelse, hvor du overfører en indberetningsfil fra din computer eller server til Skattestyrelsen. Du skal kunne få teknisk support, hvis du vil indberette via FTPs Gateway. Du indberetter ved at åbne et hjælpeprogram (FTPs klient), logge på FTPs Gateway og overføre en indberetningsfil fra din computer.
Du skal sørge for 3 ting, før du kan indberette via FTPs Gateway:
- Tilmeld som bruger
Du skal tilmelde dig som bruger af FTPs Gateway. Du skal oplyse certifikat-nummeret fra din digitale signatur i tilmeldingen. Tilmeld dig som bruger af FTPs Gateway. - Installer FTPs klient
Du skal installere en FTPs klient på din computer eller server. En FTPs klient er et hjælpeprogram, som understøtter dataoverførslen fra dit til Skattestyrelsens it-system. Læs om installation af en FTPs klient. - Opsæt FTPs klient
Du skal opsætte FTPs klienten, så den kan overføre til gatewayen. Læs om at opsætte en FTPs klient.
Dan fil til indberetning
Du skal danne filen i fast breddeformat og overholde kravene til datastruktur. Har du tidligere indberettet via fysiske medier, er filformat og -struktur det samme. Der er ingen begrænsning på filens størrelse.
Husk at give filen et sigende navn, så du nemt kan finde din statusfil og eventuelle fejlliste i FTPs Gateway. Filens navn bliver brugt som navn på statusfil og fejlliste, fx ”anparter-2023-15042023” (anparter-indberetningsår-dato).
Se korrekt filformat og -struktur
Test din fil, inden du indberetter
Du kan teste din fil via FTPs Gateway 2 gange om året, så du kan rette eventuelle fejl, inden du indberetter. Læs mere om, hvordan og hvornår du tester din indberetning.
Sådan indberetter du via FTPs Gateway
- Åben FTPs klienten
- Log på FTPs Gateway med medarbejdersignatur eller virksomhedssignatur.
- Vælg mappen ANPA (anparter)
- Overfør indberetningsfilen til mappen.
- Afvent svarfil med status 3 i mappen Out.
Du har nu indberettet for anpartshaverne. Du kan se fejlkoder, kvitteringer og eventuelle fejllister i out-mappen i 60 dage. Læs mere om fejlkoder og kvitteringer.
Læs mere om at indberette via FTPs Gateway
Indberetter du for andre?
Hvis du indberetter på vegne af andre, skal du være tilmeldt revisorordningen. Revisorordningen giver dig adgang til at indberette for den indberetningspligtige.
Du tilmelder dig revisorordningen i TastSelv Erhverv. Se guiden til at tilmelde dig revisorordningen.
Hvis vi finder fejl i din indberetning, får du automatisk besked.
TastSelv Erhverv
Vi kontakter dig, hvis der er fejl i din indberetning. Du skal sende en rettet indberetning senest 14 dage efter, vi har kontaktet dig.
FTPs Gateway
Du modtager en fejlliste i FTPs Gateway i mappen out inden for 2-6 dage. Indberetningen bliver overført fra FTPs Gateway til Skattestyrelsen hver tirsdag og torsdag, og dagen efter lægges fejllisten i gatewayen. Det vil sige, at hvis du indberetter mandag, torsdag og fredag, får du fejllisten onsdag. Hvis du indberetter tirsdag og onsdag, får du fejllisten fredag.
Du skal rette fejlene senest 14 dage efter, du har modtaget fejllisten.
Du kan se fejllister og kvitteringer i FTPs Gateway i 60 dage efter hver indberetning eller rettelse.
Vejledning til indberetning
TastSelv Erhverv
FTPs Gateway
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister