Adgang til eKapitals systemer, når NemID bliver til MitID
MitID Erhverv erstatter NemID. For fortsat at kunne indberette til eKapitals systemer, skal virksomhedens NemID-administrator registrere medarbejdernes nye MitID-certifikater på TastSelv Erhverv. Registreringen af certifikatet skal ske, uanset hvilket system du indberetter til.
Når NemID udfases, sker der ændringer i, hvordan du tildeler medarbejdere rettigheder til TastSelv Erhverv. Har du tidligere været NemID-administrator for medarbejdernes rettigheder i TastSelv Erhverv, skal du nu være TastSelv Erhverv-administrator.
Se hvordan under punktet Gør en medarbejder til TastSelv Erhverv-administrator.
Overgangen fra NemID til MitID Erhverv betyder, at der sker ændringer i, hvordan virksomheden administrerer medarbejdernes rettigheder til områder i virksomhedens TastSelv Erhverv.
Indberetning via NemID Medarbejdercertifikat
Hvis du indberetter til systemerne Rente (Indlån, Udlån, Prioritetslån, Pantebreve, Pension diverse), Kapitaludlodninger fra andelsforeninger, CRS eller FATCA via et NemID Medarbejdercertifikat, skal virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator følge anvisningen på MitID-erhverv.dk for at overføre NemID Medarbejdercertifikater til MitID Erhverv.
Når overførslen er færdiggjort, vil nuværende roller og rettigheder overføres til det nye MitID Erhverv certifikat og kunne ses i TastSelv Erhverv.
Se hvordan under punktet Sådan overfører du medarbejdernes adgange til MitID Erhverv.
Indberetning via NemID Virksomhedscertifikat
Hvis du indberetter til systemerne Rente (Indlån, Udlån, Prioritetslån, Pantebreve, Pension diverse), Kapitaludlodninger fra andelsforeninger, CRS eller FATCA via et NemID Virksomhedscertifikat, skal du registrere det nye certifikat på TastSelv Erhverv og tildele de nødvendige roller og rettigheder til certifikatet for fortsat at kunne benytte system-til-systemløsningen.
Du kan læse mere i Vejledning om registrering af certifikater, roller og rettigheder.
Hvis du indberetter fradragsberettigede gaver og bidrag i TastSelv Erhverv, skal du:
- Gøre NemID-administrator til TastSelv Erhverv administrator. Se hvordan under punktet Gør en medarbejder til TastSelv Erhverv-administrator
- Registrere MitID Erhverv certifikat i TastSelv Erhverv ved at følge vejledningen Oprettelse af roller og rettigheder for indberetning af gaver
Vær opmærksom på, at overgangen til MitID Erhverv indebærer, at certifikatet skal registreres på certifikatportalen, uanset hvilket eKapital system du vil indberette til. Du kan læse mere om certifikatportalen i afsnit 3 i begge tekniske vejledninger nedenfor.
Den enkelte medarbejder skal registrere det nye certifikat via certifikatportalen, før medarbejderen kan få adgang til FTPs Gateway. Certifikatportalen benyttes blandt andet til at oprette den adgangskode, som skal bruges for at kunne logge ind på FTPs Gateway.
OBS: Du kan kun tilgå certifikatportalen, hvis du har importeret dit certifikat i webbrowseren.
TFE: https://secureftpgatewaytest.skat.dk
PROD: https://secureftpgateway.skat.dk
Du skal logge ind med dit MitID Erhverv certifikat. Første gang du logger på certifikatportalen, er adgangskoden ’CVR_UI_’.
Eksempel: CVR_30808460_UI_e7057bbd-5e7d-4200-ad81-623333d5c657. Du skal derefter ændre dit password.
Denne vejledning vejleder om brugen af eKapitals FTPs Gateway ved indberetning af oplysninger på disse områder:
- Aktiebeholdning (BHOL)
- Aktiekøb og -salg (AKSA)
- Aktieudbytter personer/selskab (UDBY)
- Anparter (ANPA)
- A-kassebidrag og faglige kontingenter (AKFA)
- Finansielle kontrakter (FINK)
- Investeringsforeninger (IFPA)
- Kontroloplysning fra kommuner (KTR)
- Obligationer (OBLG og IRTE)
- Pensionsordning (privat og arbejdsgiver) (CPS)
- Diskvalificerende udbetalinger og pensionsstatistik (CPS)
- Pensionsrettigheder til efterlønsbevis (PERE)
- Provisioner (IFPA)
- Investorfradrag (AKSA)
Tilmelding af nyt certifikat på eKapitals FTPs Gateway
Når du indberetter til eKapital Classic systemerne, skal nye certifikater registreres via en digital tilmeldingsblanket på skat.dk.
Læs mere i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway, afsnit 4.
Vær opmærksom på, at overgangen til MitID Erhverv indebærer, at certifikatet skal registreres på certifikatportalen, uanset hvilket eKapital system du vil indberette til. Du kan læse mere om certifikatportalen i vejledningens afsnit 3
Teknisk vejledning Rente vejleder om brugen af FTPs Gateway ved indberetning af oplysninger på disse områder:
- Indlån
- Udlån
- Pantebreve
- Prioritetslån
- Pensiondiverse
- CRS / FATCA
Du kan læse mere om, hvordan I registrerer det nye certifikat og kan hente adgangskode og brugernavn, som du skal registrere til installation af FTPS-sessionen i vejledningens afsnit 3.
Du skal være opmærksom på, om I er opsat med de korrekte roller og rettigheder i TastSelv Erhverv. Hvis I ikke er opsat med de korrekte roller og rettigheder, vil I ikke kunne tilgå FTPs Gateway. Der er forskel på om I benytter virksomhedscertifikat eller medarbejdercertifikat. Læs mere under punktet Spørgsmål og svar.
Vær opmærksom på, at overgangen til MitID Erhverv indebærer, at certifikatet skal registreres på certifikatportalen, uanset hvilket eKapital system du vil indberette til. Du kan læse mere om certifikatportalen i vejledningens afsnit 3.1.
Følgende områder kan benytte webservicen:
- Indlån
- Udlån
- Pantebreve
- Prioritetslån
- Pensiondiverse
- KUDA
Webservice (REST API) til indlevering kan tilgås på:
https://api.tse3pindberet.skat.dk/
https://in.s3.tse3pindberet.skat.dk/
https://out.s3.tse3pindberet.skat.dk/
Du kan læse yderligere om indberetning via Webservice i Teknisk vejledning Rente, afsnit 2.
Husk at registrere certifikat før indberetning
Før I kan bruge et MitID certifikat til indberetning, skal jeres certifikat registreres i TastSelv Erhverv. Læs mere om det i afsnit 1.4 og 1.5.
Fejlkode når certifikat ikke er registreret
Indberetning med et gyldigt certifikat, som ikke er registreret i TastSelv Erhverv giver fejl "http 403".
Lukning af NemID/OCES2 er udskudt til den 30. oktober 2023. Vi anbefaler dog, at I ikke venter til den 30. oktober 2023 med at skifte til MitID Erhverv/OCES3.
Skattestyrelsen er allerede klar til at håndtere MitID Erhverv/OCES3.
Der bliver ikke udarbejdet en særlig vejledning, men her på siden kan du finde links til relevante, opdaterede vejledninger for de forskellige indberetningssystemer og kanaler.
Hvis du har spørgsmål om MitID, skal du kontakte MitID support.
Hvis spørgsmålet omhandler forbindelsen til Skattestyrelsens systemer, kan du kontakte eKapital på ekapital@sktst.dk eller 72 38 02 10.
Hvis du har et virksomhedscertifikat (UID) og nu skal overgå til MitID, skal du aktivt registrere dit nye MitID-certifikat i TastSelv Erhverv.
Særligt for systemerne Rente, Kapitaludlodninger fra andelshavere eller CRS og FATCA, skal du efter registreringen af certifikatet, tildele de ønskede roller til certifikatet.
Særligt for eKapital Classic systemerne (værdipapir og CPS), skal du på ny tilmeldes kontakt med Skattestyrelsen, hvis du indsender beskeder og indberetninger via kontaktformularen til eKapital.
Hvis du har et medarbejdercertifikat (RID) og nu skal overgå til MitID, skal du følge anvisningen på mitid-erhverv.dk for at oprette MitID Erhverv, herefter vil roller og rettigheder overføres til TastSelv Erhverv.
Du kan se, hvordan du overfører dit nuværende medarbejdercertifikat til et MitID-certifikat på skat.dk/nemid-erstattes-af-mitid.
Hvis du har importeret dit certifikat i webbrowseren, kan du tilgå certifikatportalen via disse links:
TFE: https://secureftpgatewaytest.skat.dk
PROD: https://secureftpgateway.skat.dk
Du kan læse om certifikatportalen i Teknisk vejledning Rente og i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.
OBS: Du kan ikke tilgå certifikatportalen, hvis du ikke har importeret dit certifikat i webbrowseren.
Virksomhedens pligter fremgår af registreringsbeviset. Du kan se registreringsbevis i Tastselv Erhverv under Profil og derefter Registreringsbevis.
Hvis der ikke er sket ændringer i pligterne hos jeres klienter, skal du følge de samme vejledninger, som den indberetningspligtige virksomhed.
Er du ny bruger på systemerne Rente, Kapitaludlodning fra andelshavere, CRS og FATCA, skal din TastSelv Erhverv-administrator oprette certifikat, roller og rettigheder i TastSelv Erhverv.
Er du ny bruger til øvrige eKapital systemer, skal du følge relevante vejledninger til de systemer, du ønsker at indberette på.
Se mere information på skat.dk/ekapital.
Udenlandske brugere kan for nuværende ikke oprettes i MitID Erhverv. Udenlandske brugere er brugere, som ikke har et dansk cpr-nummer og et privat MitID.
Udenlandske brugere kan forventeligt oprettes i MitID Erhverv fra den 21. september 2023.
TastSelv Erhverv:
I kan logge på TastSelv Erhverv med MitID-certifikatet og se, hvilke adgange I har.
Test via FTPs Gateway Classic:
I kan ikke lave en egentlig test, men kan afprøve om det er muligt at logge på.
Test via FTPs Gateway Rentesystemerne:
I kan teste via TFE testmiljø, men I kan også blot prøve at logge på.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning .