Del 1: Lav dit regnskab
Når du har en erhvervsmæssig virksomhed, skal du lave virksomhedens endelige regnskab for året, der er gået, inden du kan oplyse din virksomheds resultat. Det er nemlig der, du finder de tal, du skal oplyse. Det er vigtigt, at du har bogført løbende gennem året, for at du kan lave regnskabet.
Tal og oplysninger, du skal oplyse:
- Din virksomheds overskud eller underskud før renter (resultat)
- Din virksomheds renteindtægter eller renteudgifter
- Din virksomheds regnskabsoplysninger
- Øvrige oplysninger om din indkomst ved siden af din virksomhed (fx aktier og kørselsfradrag)
Fristen for at oplyse din virksomheds resultat for året er 1. juli året efter. Du kan oplyse din virksomheds resultat fra midten af marts og frem til 1. juli. Har du restskat, kan du betale den fra 1. januar til 1. juli.
Regnskabsår
1. januar - 31. december 2023
Lav regnskab for regnskabsåret
1. januar - 1. juli 2024
Oplys og betal
Medio marts - 1. juli 2024
Sådan finder du din virksomheds resultat
Helt enkelt forklaret finder du frem til virksomhedens resultat i regnskabet ved at opgøre de indtægter og udgifter, du har bogført i løbet af året. Du skal huske at medregne privatandele og korrigere med fx afskrivninger på driftsmidler og andre skattemæssige korrektioner. Det er virksomhedens resultat før renter, du skal bruge.
Har du haft flere indtægter end udgifter, vil resultatet være et overskud. Har du haft flere udgifter end indtægter, vil resultatet være et underskud.
I regnskabet skal du også opgøre virksomhedens renteindtægter og renteudgifter.
Du kan se, hvor i regnskabet du finder tallene i afsnittet om regnskabets opbygning. Og du kan se en video om, hvordan du laver et regnskab i afsnittet "Sådan laver du dit regnskab".
Du skal også oplyse regnskabsoplysninger
Udover virksomhedens resultat og renter, skal du også oplyse nogle regnskabsoplysninger. Som nystartet virksomhed vil din omsætning ofte være under 300.000 kr. de første år, og du kan derfor nøjes med at oplyse:
- Virksomhedens cvr-nr.
- Skyldig eller tilgodehavende moms, hvis du er registreret for moms - beløbet finder du i din virksomheds regnskab under balancen.
- Om din virksomhed er fritaget for at afgive regnskabsoplysninger.
- Oplysninger om revisorbistand.
Hvis din omsætning har været over 300.000 kr., skal du oplyse flere regnskabstal, som du finder i resultatopgørelsen og balancen.
Her er et eksempel på et regnskab med en resultatopgørelse og en balance. Hvis du er i tvivl om, hvad de forskellige poster er, så læs mere i grafikken.
Resultatopgørelse
1. januar - 31. december
Salg af varer | 275.500 kr. |
Vareforbrug | 155.000 kr. |
120.500 kr. |
Tlf., internet | 9.800 kr. |
Forsikringer | 7.160 kr. |
Husleje | 40.000 kr. |
Afskrivning 25% | 10.000 kr. |
Transport | 29.040 kr. |
96.000 kr. |
24.500 kr. | |
Renteindtægter | 0 kr. |
Renteudgifter | 1.500 kr. |
Årets resultat | 23.000 kr. |
Balance
31. december
Driftsmidler | 50.000 kr. |
Vareforbrug | 30.000 kr. |
Kassebeholdning | 0 kr. |
Bankbeholdning | 20.000 kr. |
Debitorer | 17.000 kr. |
117.000 kr. |
Egen kapital primo | 0 kr. |
Årets resultat | 23.000 kr. |
Hævet privat | -20.000 kr. |
Egenkapital ultimo | 3.000 kr. |
Banklån | 73.500 kr. |
Kreditorer | 33.714 kr. |
Skyldig moms | -20.000 kr. |
117.000 kr. |
Et regnskab skal bestå af en resultatopgørelse og en balance, som du kan se i grafikken.
- Resultatopgørelsen viser din virksomheds samlede indtægter og udgifter. Det er i denne del af regnskabet, du finder din virksomheds over- eller underskud og de renteindtægter eller renteudgifter, som du skal oplyse. I eksemplet ovenfor kan du se, at virksomhedens overskud er 24.500 kr., hvilket er virksomheds resultat før renter, som skal oplyse.
-
Balancen er en opgørelse over det, din virksomhed ejer og har af værdier (aktiver), og det virksomheden skylder og har af gæld (passiver). Aktiverne kan fx være varelager, inventar og maskiner. Passiver er den kapital, du som ejer har indskudt i virksomheden (egenkapitalen) og eventuel gæld, fx skyldig moms og lån. Dine passiver og aktiver skal altid stemme. I eksemplet ovenfor kan du se, at der ud for både aktiver og passiver står 117.000 kr.
Hvis du er momsregistreret er det fra balancen, du finder skyldig moms, som du skal oplyse i TastSelv under Regnskabsoplysninger. I eksemplet kan du se, at virksomhedens skyldige moms er 6.786 kr.
I videoen her kan du se, hvordan du laver din virksomheds regnskab - eller skatteregnskab, som det omtales i videoen - og hvordan du finder tallene, du skal oplyse i TastSelv Borger:
Her er Kaspers regnskab. Han har solgt varer for 100.000 kr., hans vareforbrug var 30.000 kr., og han har haft udgifter for henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr.
Salg af varer | 100.000 kr. |
Vareforbrug | 30.000 kr. |
70.000 kr. |
Det er indtægter for salg fratrukket vareforbruget. Derfor er Kaspers samlede indtægter 70.000 kr. Vareforbruget er værdien af de indkøbte varer, som han har solgt eller forbrugt i løbet af året.
Husleje | 10.000 kr. |
Revisor | 5.000 kr. |
15.000 kr. |
De samlede udgifter er beløbet for "Husleje" plus beløbet for "Revisor". Derfor er Kaspers samlede udgifter 15.000 kr.
Indtægter | 70.000 kr. |
Udgifter | 15.000 kr. |
55.000 kr. |
Resultatet er de samlede indtægter fratrukket de samlede udgifter. Derfor er Kaspers resultat 55.000 kr.
Nu har Kasper resultatet klar til oplyse i TastSelv.