Giv revisor eller rådgiver ret til at indberette for virksomheden
Det er virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator, der kan give en revisor eller rådgiver adgang til at indberette for virksomheden.
Sådan giver du en rådgiver adgang til at indberette for virksomheden:
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Profil- og kontaktoplysninger
- Vælg Rettigheder og adgange til TastSelv
- Vælg Autoriser revisor m.fl.
- Vælg det område, du vil give adgang til under "Rettigheder". (Bemærk: Hvis du ønsker at give en revisor adgang til eIndkomst, skal du vælge Ansatte og derefter vælge Indberet til eIndkomst eller LetLøn og dernæst vælge Autoriser revisor m.fl.)
- Tryk på pilen
- Indtast din revisors cvr- eller se-nummer under "Cvr-/se-nr."
- Tryk på pilen
- I feltet under "Slutdato" vælger du, hvor længe adgangen skal gælde
- Vælg Gem
Du har nu givet en anden virksomhed, fx en revisor eller rådgiver, autorisation til at indberette på vegne af din virksomhed.
Indenfor en halv time kan revisoren se og benytte indberetningsområderne.
Husk at revisor eller rådgiver skal være tilmeldt Revisorordningen
For at du kan autorisere en revisor eller rådgiver, skal revisor eller rådgiver i forvejen være tilmeldt revisorordningen i TastSelv Erhverv. Det gælder dog ikke for alle indberetningsområder, at revisoren skal være tilmeldt revisorordningen. Se hvordan på siden Tilmeld din virksomhed til Revisorordning.