Intro til lønsumsafgift
Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, er som udgangspunkt omfattet af lønsumsafgift. Afgiften tager udgangspunkt i virksomhedens lønninger til dens ansatte og/eller virksomhedens skattemæssige overskud.
Lønsumsafgift er helt enkelt en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser. Du kan trække lønsumsafgiften fra i skatteregnskabet som en driftsomkostning.
Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, og som skal registreres for lønsumsafgift er fx læger, tandlæger, fysioterapeuter og alternative behandlere, psykologer, banker og taxavognmænd. Længere nede på siden kan du se andre eksempler på virksomheder, der skal registreres for lønsumsafgift.
Det kan også ske, at du både har momsfrie aktiviteter og momspligtige aktiviteter. Det kan du læse mere om på siden Indberetning ved blandede aktiviteter.
Registreringsgrænse på 80.000 kr.
Virksomheden skal betale lønsumsafgift for indkomståret, hvis det beløb, der skal betales lønsumsafgift af (afgiftsgrundlaget), overstiger 80.000 kr. Hvis afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. for indkomståret, skal virksomheden ikke registreres for og betale lønsumsafgift.
Der findes i alt 4 metoder til at beregne afgiftsgrundlaget. Det er virksomhedens aktivitet og organisationsform, der afgør, hvilken metode der skal benyttes, og dermed hvilket beløb der er virksomhedens afgiftsgrundlag. Læs mere om det længere nede på siden.
Hver metode har sin sats, som afgiftsgrundlaget skal ganges med for at finde frem til den lønsumsafgift, som du skal indberette og betale. Læs mere om satserne for hver enkelt metode på siden Beregning af lønsumsafgift. Læs om fristerne for at indberette og betale på siden Indberet og betal lønsumsafgift.
Er din virksomhed nystartet, overstiger den sandsynligvis ikke grænsen. Derfor behøver du ikke altid at registrere virksomheden for lønsumsafgift lige med det samme.
Disse virksomheder skal beregne lønsumsafgift efter metode 1:
Virksomhedstype | Eksempler |
Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod betaling leverer ydelser, som ikke er momspligtige. Det er blandt andet organisationer, fonde og foreninger, der mod kontingent eller lignende betaling varetager administrative eller fællesøkonomiske formål for medlemmerne. |
|
Lotterier og spil om penge |
|
Læs mere om, hvordan du beregner efter metode 1.
Hvis du skal registreres, skal du gå til indberet.virk.dk.
Disse virksomheder skal beregne lønsumsafgift efter metode 2:
Virksomhedstype | Eksempler |
Virksomheder i den finansielle sektor |
|
Læs mere om, hvordan du beregner efter metode 2.
Hvis du skal registreres, skal du gå til indberet.virk.dk.
Disse virksomheder skal beregne lønsumsafgift efter metode 3:
Virksomhedstype | Eksempler |
Virksomheder, som udgiver og importerer aviser. OBS! Kun aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt, anses for aviser i lønsumsafgiftslovens forstand. |
OBS! Virksomheder, der kun sælger aviser, der er indkøbt i Danmark, skal ikke betale lønsumsafgift. Eksempler herpå er kiosker og andre detailhandelsbutikker. For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal avisen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde. |
Læs mere om, hvordan du beregner efter metode 3.
Hvis du skal registreres, skal du gå til indberet.virk.dk.
Disse virksomheder skal beregne lønsumsafgift efter metode 4:
Virksomhedstype | Eksempler |
Virksomheder inden for sundhedssektoren |
|
Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark |
|
Virksomheder, der sælger momsfri undervisning |
|
Virksomheder, der sælger kulturelle ydelser |
|
Bedemænd og begravelsesforretninger | Alle ydelser i direkte forbindelse med bisættelser og begravelser. |
Virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, og som leverer varer og ydelser i når tilknytning til sport eller fysisk træning | OBS! Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og amatøridræt i øvrigt, fx idrætsforeninger, sportsklubber og idrætsunioner skal ikke registreres for lønsumsafgift. |
Læs mere om, hvordan du beregner efter metode 4.
Hvis du skal registreres, skal du gå til indberet.virk.dk.
Virksomheder, som kun sælger ydelser, der vedrører fx:
- Social forsorg og bistand.
- Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og amatøridræt i øvrigt, fx idrætsforeninger sportsklubber og idrætsunioner.
- Museumsvirksomhed.
- Genbrugsbutikker med almennyttigt formål.
- Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter.
- Formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre.
- Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
- Persontransport direkte til eller fra udlandet.
- Velgørende arrangementer.
- Religiøse samfund, fx anerkendte trossamfund og folke- og frikirkelige organisationer, skal ikke betale lønsumsafgift af de aktiviteter, som vedrører den religiøse interessevaretagelse.
- Nogle børne- og ungdomsuddannelser og voksen- og videreuddannelser.
Der findes i alt 4 metoder til at beregne afgiftsgrundlaget. Det er virksomhedens aktivitet og organisationsform, der afgør, hvilken metode der skal benyttes, og dermed hvilket beløb der er virksomhedens afgiftsgrundlag. Hvis afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr. for indkomståret, skal virksomheden ikke registreres for og betale lønsumsafgift.
Metode | Hvem er omfattet? | Afgiftsgrundlag |
1 | Organisationer, fonde, foreninger, loger og virksomheder med momsfrie spilleaktiviteter | Lønsummen |
2 | Finansielle virksomheder, forsikringsvirksomheder og visse selvstændige grupper | Lønsummen |
3 | Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser | Omsætningen fra salg af aviser |
4 | Virksomheder, der ikke er omfattet af de øvrige metoder | For virksomheder uden ansatte: Overskud eller underskud. For virksomheder med ansatte: Lønsummen med tillæg af overskud eller fradrag af underskud. |
Læs mere om, hvordan du beregner efter de forskellige metoder.
Eksempel 1
Du er alternativ behandler. Du hører derfor under metode 4. Du har ingen ansatte, og derfor er dit afgiftsgrundlag kun dit overskud. Du forventer, at dit overskud for indkomståret ikke vil overstige 80.000 kr. før renter. Du skal ikke registreres, da dit afgiftsgrundlag er under 80.000 kr. og du skal derfor ikke betale lønsumsafgift.
Eksempel 2
En fagforening hører under metode 1. Fagforeningen har et antal sekretærer ansat, og lønudgiften i indkomståret udgør mere end 80.000 kr. Fagforeningen skal registreres og betale lønsumsafgift.
Eksempel 3
Du er taxavognmand. Du hører derfor under metode 4. Du har en medarbejder ansat, og derfor skal du betale lønsumsafgift af både den løn, du betaler din medarbejder, og dit overskud i virksomheden. Lønudgiften og overskuddet før renter vil overstige 80.000 kr. for indkomståret. Du skal registreres og betale lønsumsafgift.
Er du i tvivl, om du skal registreres, så prøv vores guide til registrering og skat.
Hvis du finder ud af, at virksomheden skal registreres for lønsumsafgift, skal du registrere virksomheden på indberet.virk.dk. Når virksomheden er registreret, får du et registreringsbevis, som du kan finde i TastSelv Erhverv. Din metode til beregning af lønsumsafgiften står på registreringsbeviset.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om lønsumsafgift