Fradrag for moms: Forplejning og hotel
For at få momsfradrag for dine udgifter skal de være knyttet til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Altså kan din virksomhed ikke få momsfradrag, hvis udgifterne også bruges til private formål.
Du kan få momsfradrag for:
Virksomheden har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af personalet afholdt på en restaurant i forbindelse med følgende arrangementer:
- Julefrokost
- Personalefester
Fradragsretten er begrænset til 25 pct. af momsbeløbet som restaurationsydelser.
Der skal ikke ske nogen begrænsning i fradragsretten, selvom ægtefæller/ledsagere deltager i julefrokosten eller personalefesten.
Andre udgifter
Virksomheden har fradragsret efter de almindelige regler (fuldt/ delvis fradrag) for andre udgifter i forbindelse med julefrokost eller personalefester som fx udgifter til:
- Blomsterdekorationer
- Leje af bus
Udgifter til underholdning
Virksomheden kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører underholdning.
Der er ikke momsfradrag for udgifter til bespisning af personalet, hvis julefrokosten eller personalefesten bliver afholdt i virksomhedens egne eller lejede lokaler.
Virksomheden har dog stadig fradragsret efter de almindelige regler (fuldt/ delvis fradrag) for andre udgifter i forbindelse med julefrokost eller personalefester som fx. udgifter til:
• Duge/servietter
• Blomsterdekorationer,
• Leje af borde
Udgifter til underholdning
Virksomheden kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører underholdning.
I forbindelse med hoteludgifter, kan din virksomhed få momsfradrag for:
- Overnatning: 100 % af momsbeløbet
- Restaurant (fx morgenmad): 25 % af momsbeløbet
Fakturaen fra hotellet skal være opdelt, så det er tydelig, hvor meget overnatningen koster, og hvad restaurantydelsen koster.
Hvis opholdet også indebærer et socialt arrangement, skal du lave en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og sociale del af opholdet, når du indberetter momsen.
Din virksomhed kan generelt ikke få momsfradrag for udgifter til kost og drikkevarer til medarbejdere. Men hvis der er tale om uvarslet overarbejde, kan du godt få momsfradrag for fx dækning af mad.
For at få momsfradrag for overarbejde, skal:
- Overarbejdet ikke være planlagt på forhånd og varslet umiddelbart før ophør af normal arbejdstid
- Det ikke være normalt med overarbejde
Du kan trække 25 % af momsen fra på de restaurantudgifter, som virksomheden har i forbindelse med:
- En ansats rejseaktiviteter
- Deltagelse i kongresser, konferencer og lignende.
Du kan også trække 100 % af momsen fra de udgifter, som virksomheden afholder internt i virksomheden og for forretningsforbindelser.
Holder virksomheden møder for egne ansatte ude i byen, kan du trække 25% af momsen fra.
Din virksomhed kan også trække 100 % af momsen fra for mad, kage og drikke i forbindelse med møder i egne lokaler.
Det kan fx være i forbindelse med:
- Møder med forretningsforbindelser
- Bestyrelsesmøder
- Interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
- Interne kursusaktiviteter.