Om EU-ordningen
EU-ordningen er både for virksomheder, der har fjernsalg af varer og salg af ydelser, hvor momsen skal betales i forbrugerens land.
Du kan også bruge ordningen, hvis du ejer en platformsvirksomhed og formidler salg af varer til private forbrugere i EU.
Virksomheden kan både have hjemsted i EU og uden for EU, men reglerne er anderledes for virksomheder uden for EU.
Virksomheder med hjemsted i EU kan bruge ordningen, hvis de har enten:
- Salg af ydelser til private forbrugere, hvor momsen skal betales i et EU-land (forbrugslandet), hvor virksomheden ikke er etableret
-
Fjernsalg af varer til private forbrugere i EU.
Virksomheder med hjemsted uden for EU kan bruge ordningen ved fjernsalg af varer fra et EU-land til private forbrugere i et andet EU-land.
Med fjernsalg menes salg af varer, som bliver solgt fra en virksomhed og sendt til en privat forbruger over en landegrænse, hvor sælger medvirker til transporten. Det gælder som oftest ved salg via internettet.
Registrér afsendelsessted i EU
Når du har fjernsalg af varer, skal du registrere det land, du afsender varerne fra.
Du kan dermed stadig indberette momsen til de danske skattemyndigheder via ordningen, selvom din virksomhed har hjemsted uden for EU. Men i så fald skal varerne sendes fra Danmark til kunder i andre EU-lande.
Med ordningen kan du vælge ét sted i EU, hvor du registrerer, indberetter og betaler moms af dit salg til forbrugere i hele EU, så længe salget sker over en landegrænse i EU. Er din virksomhed dansk, skal den tilmeldes ordningen i Danmark.
Opkræv moms efter gældende satser i forbrugslandet
Du skal stadig betale moms efter de satser, der gælder i det eller de EU-lande, som varen eller ydelsen leveres til (forbrugslandet). Men du undgår den ekstra administration med at registrere dig og indberette moms i de enkelte lande.
Se oversigt: Momssatser i EU (europa.eu - Europa-Kommissionens hjemmeside)
EU-ordningen omfatter fjernsalg af alle momspligtige varer uanset værdi, samt alle ydelser, der sælges til private forbrugere i andre EU-lande.
Følgende varer er dog ikke omfattet af ordningen:
- Brugte varer, fx transportmidler, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter - hvis du bruger den frivillige brugtmomsordning til disse varer
- Nye transportmidler, fx både, fly og motordrevne køretøjer
- Varer, der installeres og monteres
En platformsvirksomhed er en virksomhed, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade (fx en markedsplads, platform eller portal), formidler salg af varer inden for EU til private forbrugere for virksomheder uden for EU.
Du ejer derfor ikke en platformsvirksomhed, fordi din virksomhed sælger varer via en platform (fx en hjemmeside).
Selve platformsvirksomhed kan tilmeldes i Moms One Stop Shop
Platformen anses som den virksomhed, der har solgt varerne, og det er derfor platformen, du kan registrere i Moms One Stop Shop, og ikke de virksomheder, der sælger via platformen.
Læs mere: Sådan tilmelder du din virksomhed i Moms One Stop Shop
Enten EU-ordning eller Importordningen
Som platformsvirksomhed skal du enten registreres i EU-ordningen eller Importordningen. Tjek, hvad der gælder for dig:
Hvor kommer varerne, der sælges via platformen fra?
Nej. Moms One Stop Shop-ordningen er kun for virksomheder i og uden for EU, der har salg til private forbrugere på tværs af landegrænser i EU.
Det kommer an på, hvor din virksomhed er etableret, og hvem der downloader din software.
Hvis din virksomhed er dansk, og du sælger software til en privat forbruger med bopæl i fx Italien, så skal du opkræve italiensk moms hos forbrugeren med den korrekte momssats for den ydelse. Momsen af salget kan du indberette til de danske skattemyndigheder via EU-ordningen i Moms One Stop Shop.
Se oversigt: Momssatser i EU (europa.eu - Europa-Kommissionens hjemmeside)
Din virksomhed må ikke være etableret i det land, du sælger til
Du kan ikke bruge EU-ordningen, hvis din virksomhed er etableret i Italien eller det EU-land, du sælger til (forbrugslandet) via et fast forretningssted, fx en filial.
Hvis din virksomhed er etableret i Italien eller det EU-land, du sælger til (forbrugslandet), skal du indberette momsen via landets nationale momsindberetning.
Det kommer an på, hvor smykkerne bliver sendt til kunden fra.
Hvis smykkerne sendes fra Danmark til Sverige (eller et andet EU-land)
Hvis smykkerne bliver opbevaret i Danmark og sendt derfra til kunden i Sverige eller et andet EU-land, så kan du indberette og betale momsen af dit salg til de danske skattemyndigheder via EU-ordningen i Moms One Stop Shop.
Hvis smykkerne sendes fra fx Kina til Sverige (eller et andet EU-land)
Hvis smykkerne bliver sendt direkte til kunden fra Kina, så kan du i stedet bruge Importordningen i Moms One Stop Shop. Den reelle værdi af forsendelsen må blot ikke overstige 150 euro.
Du skal opkræve svensk moms hos forbrugeren
Uanset hvor smykkerne bliver sendt fra, skal du opkræve svensk moms hos forbrugeren med den korrekte momssats for den vare, hvis altså forbrugeren modtager varen i Sverige (forbrugsland).
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Moms One Stop Shop