Royaltyskat/Attestation af bopæl- og skatteforhold
Blanketnr.
06.015
Om blanketten
Attestation af royaltymodtagers bopæls- og skatteforhold.
Blanketten skal anvendes når der søges om tilladelse at undlade at indeholde royaltyskat eller til at indeholde med en lavere indeholdelsesprocent end 22.
Den udenlandske skattemyndighed skal attestere blanketten for at dokumentere, at royaltymodtageren er skattepligtig i det pågældende hjemland. Når det er gjort, skal blanketten sendes retur til Skattestyrelsen som behandler ansøgningen. Herefter kan Skattestyrelsen udstede tilladelse til ikke at indeholde royaltyskat eller til at indeholde med en lavere indeholdelsesprocent end 22. Denne tilladelse skal være i hænde hos udbetaler ved udbetalingstidspunktet. I modsat fald skal der indeholdes 22 pct. i royaltyskat.
Der er ikke blanket tvang. Den udenlandske skattemyndighed kan anvende egen blanket, når der blot attesteres at royaltymodtager er hjemmehørende og skattepligtig af royalty i den pågældende stat.
Til brugere af Apple-produkter:
Vi oplever ofte at modtage blanketter med blanke felter fra en bruger, der har brugt Safari-browseren eller billedfremviseren på Mac til at udfylde blanketten med. De blanke felter skyldes en teknisk fejl i pdf-formatet. Derfor opfordrer vi brugere af Mac til at bruge en anden browser eller andet software til at udfylde blanketterne og sende til os.
Bemærk
OBS! Gem blanketten på din computer, inden du går i gang med at udfylde den. Ellers risikerer du, at dine oplysninger ikke bliver gemt.