Oprettelse af SE-nummer til nye værdipapirfonde
Blanketnr.
40.118
Om blanketten
Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS IV-direktivet).
Værdipapirfonde kan anses for enten at være:
- et investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 19, jf. Selskabsskattelovens (SEL) § 3, stk. 1, nr. 19
eller
- et investeringsinstitut omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. Ligningslovens (LL) § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.
Sådan opretter du et SE-nummer til en værdipapirfond
Du kan anmode om oprettelse af et administrativt SE-nr. via denne blanket. Her har du mulighed for at oprette SE-nr. til:
- En værdipapirfond med underliggende afdelinger og andelsklasser.
- En afdeling til en allerede eksisterende værdipapirfond og en underliggende andelsklasse til denne.
- En andelsklasse til den allerede eksisterende afdeling.
OBS: Hvis du ønsker at oprette SE-nummer til andre typer af investeringsenheder herunder afdelinger eller andelsklasser, skal anmodning om oprettelse heraf sendes til Erhvervsstyrelsen digitalt via virk.dk.