Ejendom i udlandet
Når du ejer en ejendom i udlandet, skal du betale dansk ejendomsværdiskat af den – på samme måde som hvis du ejer en dansk ejendom.
Beløbets størrelse afhænger af ejendommens handelsværdi. Men modsat danske ejendomme har udenlandske boliger ikke en offentlig ejendomsvurdering, der kan bruges i beregningen. Derfor skal du selv beregne en handelsværdi ud fra købsprisen på din ejendom.
Du har pligt til at oplyse os om følgende om din udenlandske ejendom:
- Når du køber en udenlandsk bolig
- En opdateret beretning af handelsværdien hvert år
- Eventuelle lejeindtægter
- Eventuel ejendomsskat i udlandet
- Eventuelle rentefradrag.
Her på siden kan du se, hvordan du registrerer, at du har købt en udenlandsk bolig, og hvordan du beregner dens handelsværdi. Du kan også læse om reglerne for udlejning, rentefradrag og dobbeltbeskatning.
Hvis du har købt bolig i udlandet, skal du oplyse om den på din årsopgørelse. Men først skal du have de rette rubrikker til det.
Sådan gør du årsopgørelsen klar til at registrere ejendommen:
- Log ind på årsopgørelsen
- Vælg "Ret årsopgørelsen"
- Rul ned, og vælg "Mangler du en rubrik ovenfor?"
- Følg guiden
Du kan også ringe til Skattestyrelsen på 72 22 28 92 og få hjælp.
Når du har fået de rette rubrikker, skal du tilføje:
- den beregnede handelsværdi af din udenlandske ejendom.
- eventuelle ejendomsskatter, du betaler i det land, hvor din ejendom ligger.
- renteudgifter, hvis du har lån i ejendommen.
- lejeindtægter, hvis du lejer din ejendom ud.
- eventuelle indeståender i udenlandske banker eller lign.
- formueværdien af ejendommen.
Læs nedenfor, hvordan du gør.
Tjek/ evt. ret oplysningerne om ejerbolig på din årsopgørelse
Når du ejer en udenlandsk ejendom, skal du beregne og opdatere en handelsværdi for ejendommen hvert år.
For at finde denne handelsværdi skal du indeksere ejendommens købspris til prisniveauet på den vurderingstermin, der bruges til at beskatte tilsvarende danske ejendomme. Nedenfor kan du se, hvordan du gør – afhængigt af, hvornår du har købt din udenlandske ejendom.
Værdien af en eventuel om- eller tilbygning skal lægges oven i den handelsværdi, du regner dig frem til. Prisen på om- eller tilbygning omregnes med indekstallene på samme måde som købsprisen for ejendommen.
Se her, hvordan du gør:
Hvis du tidligere har registreret din udenlandske ejendom i din årsopgørelse, er den tidligere handelsværdi automatisk overført til felt 610 i forskudsopgørelsen for 2024. Når årsopgørelsen kommer, har du pligt til at genberegne og opdatere handelsprisen.
Hvis du ikke tidligere har registreret din ejendom, skal du gøre det på årsopgørelsen. Ovenfor kan du se, hvordan du registrerer en ny ejendom. Nedenfor kan du se, hvordan du beregner handelsværdien.
Beregn handelsværdien af din udenlandske ejendom
I 2024 skal du betale ejendomsværdiskat af en beregnet handelspris for ejendommen pr. 1. januar 2022. Du beregner handelsprisen ved hjælp af et indekstal for 2021.
Sådan gør du:
- Omregn købsprisen ved hjælp af indeks.
- Omregn til dansk valuta.
- Afrund beløbet til nærmeste 1.000
1. Omregn købspris |
|
1.186/902 x 1.000.000 = 1.314.856 kr. |
2. Omregn til dansk valuta |
Omregnet købspris i SEK (fra punkt 1) x dansk valutakurs for 2021 (Se nedenfor, hvordan du finder valutakursen) | 1.314.856 x 0,7260 = 954.585 kr. |
3. Afrund |
Afrund værdien til nærmeste 1.000. | 955.000 kr. |
- Gå til Nationalbankens statistikbank (valutakurser, DNVALA)
- Valuta: Klik på den relevante valuta
- Kurstype: Vælg ’Valutakurser (DKK pr. 100 enheder valuta)’
- Opgørelsesmetode: Vælg ’Årsultimo’
- År: Vælg 2021
- Klik på ’Vis tabel’.
Kontakt os, hvis du har brug for hjælp
Du er velkommen til at ringe til Vurderingsstyrelsen på telefon 72 22 16 34, hvis du har brug for hjælp til beregningen.
Det er desværre endnu ikke muligt at beregne handelsværdien for ejendomme, der er købt i 2024. Det skyldes, at der skal bruges et indeks, som bygger på prisudviklingen i 2024, og som først er klar i juni 2025.
I stedet kan du ringe til os på 72 22 16 16. Så hjælper vi dig med at gøre det muligt for dig at registrere ejendommen via TastSelv på dine årsopgørelser og indsætter en foreløbig værdi for din udenlandske ejendom.
Når indekstallene for 2024 er klar i juni 2025, kan du beregne den endelige værdi. Fra juni 2025 kan du læse her på siden, hvordan du gør. Herefter skal du huske at rette værdien i din årsopgørelse for 2024.
Hav disse 2 ting klar, når du ringer:
- Købspris, som er den pris, du betalte for din udenlandske ejendom
- Eventuelle ejendomsskatter, du har betalt i udlandet.
Vi kan bedst hjælpe dig, hvis du sidder foran en computer, når du ringer.
Hvis du har betalt ejendomsskatter i udlandet, kan du i mange tilfælde få nedslag i din danske ejendomsværdiskat for din udenlandske ejendom.
Du kan dog ikke få nedslag for grundskatter, tinglysningsafgifter og andre skatter eller afgifter i forbindelse med overdragelse og belåning af ejendommen.
Her er nogle eksempler på ejendomsskatter, du kan trække fra:
- Sverige: Fastighets-avgift (af den del, ejeren selv bruger til bolig)
- Spanien: El Impuesto sobre los Bienes Inmuebles (IBI) (af den del, ejeren selv bruger til bolig)
- Frankrig: Taxe foncière sur les propriétés bâties og Taxe d´habitation (af den del, ejeren selv bruger til bolig)
Særregel for Frankrig
Du skal ikke betale dansk ejendomsskat af en ejendom i Frankrig, hvis:
- du har været fuldt skattepligtig i Danmark siden den 28. november 2007
- du har købt ejendommen før den 29. november 2007
Hvis du ikke opfylder begge betingelser, gælder de generelle regler om nedslag.
Du kan læse mere om reglerne for dobbeltbeskatning i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (skm.dk).
Indberet de ejendomsskatter, du betaler i udlandet på din årsopgørelse
Ring til os, hvis du er i tvivl: 72 22 16 16.
Hvis du har gæld til udenlandske kreditforeninger, kan du trække renteudgifterne fra på din danske årsopgørelse. Det er vigtigt, at du tilføjer dine udenlandske renteudgifter i det modul i årsopgørelsen, der hedder Udenlandsk ejendom. Hvis du udlejer din bolig i udlandet i mindst 12 måneder, skal du i stedet for oplyse renteudgifterne i modulet Udenlandsk virksomhed.
Har du renteudgifter i en dansk kreditforening, der vedrører din udenlandske bolig, skal du flytte renteudgifterne til modulet Udenlandsk ejendom eller Udenlandsk virksomhed.
Indberet renteudgifter på din årsopgørelse
Ring til os, hvis du er i tvivl: 72 22 16 16.
Du skal betale skat i Danmark, hvis du udlejer din ejendom i udlandet. Der gælder de samme regler, som for udlejning af danske ejendomme. Men det er vigtigt, at du tilføjer dine udenlandske lejeindtægter i det modul i årsopgørelsen, der hedder Udenlandsk ejendom. Hvis du udlejer din bolig i udlandet i mindst 12 måneder, skal du i stedet for oplyse overskud ved udlejning i modulet Udenlandsk virksomhed.
Hvis du har betalt udenlandsk skat af dine lejeindtægter, skal du også tilføje dem i din årsopgørelse.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Ejendom i udlandet