Dagpenge
Sådan retter du din forskudsopgørelse, når du får dagpenge
- Log på TastSelv Borger
- Vælg Forskudsopgørelsen
- Har du hidtil været på SU, så gå til punkt 5.
- Har du mistet dit arbejde, skriver du i feltet Lønindkomst mv. (201), hvor meget du har fået i løn i år, inden du mistede dit arbejde.
Se eksempel
Vælg spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp. - I feltet Sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge (304) skriver du, hvor meget du vil få i dagpenge før skat for resten af året. Er feltet ikke synligt, gå til Oftest tilføjede felter, vælg Arbejdsløs og find feltet.
- Gå til Oftest tilføjede felter, vælg Indkomst og betalt skat indtil ændring og udfyld det felt, der er relevant for dig.
- Pension, dagpenge og SU indtil ændring (ikke AM-bidragspligtig) (353): Skriv det beløb, du eventuelt har fået i dagpenge eller SU i løbet af året indtil videre.
- Lønindkomst inkl. søindkomst indtil ændring (før fradrag af AM-bidrag) (360): Skriv det beløb, du har tjent i løn i løbet af året indtil videre. (Se beløbet på din seneste lønseddel).
- Betalt A-skat indtil ændring (361): Skriv det beløb, du eventuelt har betalt i A-skat i løbet af året indtil videre. (Se beløbet på din seneste lønseddel).
- I feltet Skattekort gyldigt fra (dag og måned) (366) kan du eventuelt tjekke om datoen for dit nye skattekort stemmer overens med måneden, hvor du begynder at modtage dagpenge fra.
- Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
- Vælg Godkend.
Får du dagpenge, fordi du har mistet dit arbejde, og har du tidligere indberettet kørselsfradrag i felt 417, så skal du huske at ændre det.
Du kan nemlig kun få kørselsfradrag for transport til lønnet arbejde.
Fakta
Når du begynder at få dagpenge eller bliver medlem af en A-kasse eller fagforening, skal du ændre din forskudsopgørelse for at få fradraget med det samme. Du får automatisk fradraget på din årsopgørelse.