Gå til indhold

Mindre ændringer vedrørende chokolade- og dækningsafgift, og afgift på alkoholholdige drikkevarer, tobak, og spildevand

I dette nyhedsbrev orienteres om ændringer vedrørende chokolade- og dækningsafgift, og afgift på alkoholholdige drikkevarer, tobak, og spildevand pr. 1. juli 2024, som kan have betydning, hvis din virksomhed handler med disse punktafgiftspligtige varer.

Fra 1. juli 2024 er der ikrafttrædelse af disse nye regler:

  • Chokoladeafgiftsloven - Mulighed for fradrag eller godtgørelse af dækningsafgiftspligtige bestanddele i TastSelv Erhverv fra den 1. juli 2024
  • Spildevandsafgiftsloven - Afskaffelse af godtgørelsesordning
  • Øl- og vinafgiftsloven - Afskaffelse af én tillægsafgift for mousserende vin og frugtvin og sproglig tilpasning
  • Tobaksafgiftsloven – Præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak.

Love og regler

Du kan læse mere om de nye regler i ændringslov nr. 333 af 9. april 2024. Du kan også læse mere om de enkelte punktafgifter på skat.dk. 

Har du spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 72 22 28 10.