Få og giv adgang til eIndkomst
Skal din virksomhed indberette i eIndkomst i TastSelv Erhverv, skal du først have tildelt rettigheden til at indberette i eIndkomst af din virksomheds TastSelv Erhverv-administrator.
Inden din virksomhed kan indberette første gang, skal du tilmelde menupunktet "eIndkomst" til virksomhedens TastSelv Erhverv. Det skal kun gøres én gang på vegne af alle, der har rettigheder til at indberette for virksomheden.
For at kunne tildele medarbejdere rettigheder til eIndkomst skal du være TastSelv Erhverv-administrator og selv have rettigheder til eIndkomst.
Sådan giver du medarbejdere adgang til eIndkomst
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Ansatte
- Vælg Indberet til eIndkomst eller LetLøn
- Vælg Autorisere medarbejdere til TastSelv-applikationer
- Vælg Opret
- Skriv medarbejderens navn og RID-kode, det vil sige certifikat-nummeret på medarbejderens MitID Erhverv. Du kan finde RID-koden ved at logge på MitID Erhverv og finde brugeren.
- Sæt flueben i feltet "eIndkomst"
- Vælg Godkend
Du har nu givet en medarbejder adgang til at indberette på vegne af virksomheden.
For at du kan indberette i virksomhedens eIndkomst, skal virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator først give dig adgang.
Første gang virksomheden skal indberette i eIndkomst, skal du selv tilføje menupunktet "eIndkomst" til virksomhedens TastSelv Erhverv. Det gøres én gang på vegne af alle, der har rettigheder til at indberette for virksomheden.
Sådan tilføjer du menupunktet eIndkomst
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Ansatte
- Vælg Indberet til eIndkomst eller LetLøn
- Vælg Ændre tilmeldingsoplysninger
- Sæt flueben i feltet "Indberetning til og forespørgsel på eIndkomst/LetLøn"
- Vælg Godkend
- Vælg Tilbage i øverste venstre hjørne
- Vælg Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn
Du kan nu se menupunktet "eIndkomst" under Ansatte og løn i virksomhedens TastSelv Erhverv.
For at kunne tildele din rådgiver eller revisor rettigheder til at indberette i eIndkomst på vegne af din virksomhed, skal du være TastSelv Erhverv-administrator og selv have rettigheder til eIndkomst.
Vær opmærksom på, at du først kan give din revisor adgang til eIndkomst, når du har tilføjet menupunktet eIndkomst til virksomhedens TastSelv Erhverv.
Sådan giver du din rådgiver adgang til virksomhedens eIndkomst
- Log på TastSelv Erhverv
- Vælg Ansatte
- Vælg Indberet til eIndkomst eller LetLøn
- Vælg Autorisere revisor m.fl. til indberetning (Hvis punktet mangler, skal du vælge Ændre tilmeldingsoplysninger og derefter sætte flueben i feltet "Autorisere revisor m.fl. til indberetning")
- Skriv revisorens se-nummer i feltet "Indberetning til/forespørgsel på eIndkomst/LetLøn"
- Vælg Godkend
Du har nu givet rådgiveren/revisoren adgang til virksomhedens se-nummer i eIndkomst.
Du kan kun autorisere en rådgiver/revisor til eIndkomst pr. gang.
Når du som rådgiver eller revisor skal indberette i eIndkomst for en kunde, skal du først logge ind på din egen virksomheds cvr-nr./se-nr.
Du skal udelukkende kunne se din egen virksomheds navn i højre hjørne, når du står på forsiden af TastSelv Erhverv.
Sådan logger du på, når du skal indberette i eIndkomst for en kunde
- Log på TastSelv Erhverv med din egen virksomheds cvr-nr. eller se-nr.
- Vælg Ansatte
- Vælg Indberet til eIndkomst eller LetLøn
- Vælg Indberette som revisor m.fl.
- Find din kunde i menupunktet "Indberetning til/forespørgsel på eIndkomst/LetLøn"
Er du MitID-administrator, men mangler menupunkter i TastSelv Erhverv?
Det kan skyldes, at du skal have tildelt administratorrollen Skatter og afgifter på mitid-erhverv.dk.
Din virksomheds MitID Erhverv-Rettighedsadministrator kan tildele dig rollen.
Læs mere på siden Giv dig selv administratorrettigheder i TastSelv Erhverv