Giv medarbejdere adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv
Virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator kan oprette og tildele rolle for at give medarbejderne adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv.
En rolle er en samling af rettigheder, som hver især giver adgang til funktioner i TastSelv Erhverv.
Skal medarbejderen have fuld adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv?
Skal medarbejderen have adgang til hele virksomhedens TastSelv Erhverv, kan du give medarbejderen den automatisk oprettede rolle "Vedrørende alle typer". Rollen indeholder alle rettigheder, som virksomheden har, og giver dermed adgang til alt i virksomhedens TastSelv Erhverv. Bemærk: Skal medarbejderen have adgang til eIndkomst, skal du følge vejledningen på siden Få og giv adgang til eIndkomst.
Virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator har altid selv rollen, og den kan også tildeles andre medarbejdere i virksomheden.
Hvis administratoren ikke tilføjer rettigheder eller ændrer på rollen "Vedrørende alle typer", bliver den automatisk opdateret med nye rettigheder, som virksomheden får.
Ønsker din virksomhed ikke, at alle medarbejdere har adgang til hele TastSelv Erhverv, skal virksomhedens TastSelv Erhverv-administrator oprette nye roller med forskellige rettigheder i og tildele dem til forskellige medarbejdere. Det kan fx være, at nogle skal have ret til at indberette moms, mens andre skal kunne læse meddelelser om eIndkomst.