Et standardmåltid forstås typisk som tre almindelige stykker smørrebrød. Hvis medarbejderen kun spiser ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende mindstepris tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.
Hvis prisen for et standardmåltid er under standardsatsen på mindst 15 kr./20 kr. med drikkevarer, er tilskuddet som et skattepligtigt gode, og satserne kan ikke anvendes. De vejledende værdier kan ikke anvendes ved en kontantlønsnedgang. Tilskuddet opfattes da ikke som led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen.
De vejledende værdier er netop vejledende. Det vil sige, at hvis virksomheden kan godtgøre, at kostprisen er lavere end 15 kr./20 kr. med drikkevarer pr. måltid, så kan maden sælges til kostprisen, uden at det medfører beskatning for medarbejderen. I stedet skal værdien af måltidet fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, så det beløb, der skal indberettes, og som medarbejderen skal betale skat af, er forskellen mellem den skønnede markedsværdi og det, medarbejderen betaler.
Luksusmad
Hvis der er tale om luksusmad, hvor de vejledende værdier ikke kan anvendes, er udgangspunktet markedsværdien af måltidet. Det er en konkret vurdering, om tilskuddet er af væsentlig værdi, så det er skattepligtigt for den ansatte, eller om det er af uvæsentlig værdi.
Både pris og kvalitet spiller ind, når Skattestyrelsen definerer, hvad der er luksusmad. Arbejdsgiveren kan fx ikke stille en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed. Desuden regner Skattestyrelsen med, at der normalt er sammenhæng imellem kvalitet og pris.
Drikkevarer
Når drikkevarer, bortset fra postevand, indtages sammen med måltidet, er den vejledende sats mindst 20 kr.