Gå til indhold

Kantinemoms

Når en medarbejder betaler dig som arbejdsgiver (fx i form af et løntræk) for at spise frokost i virksomheden i løbet af arbejdsdagen, så sælger din virksomhed en ydelse til medarbejderen. Det betyder, at din virksomhed skal betale moms af salget, og har ret til fuldt momsfradrag for de udgifter, du har haft ved at sælge maden til medarbejderen.

Du skal beregne, indberette og betale kantinemoms op til din virksomheds almindelige momsfrister.

På denne side kan du læse om reglerne for beregning af kantinemoms for virksomhedskantiner og for simple frokostordninger, hvor der stilles mad frem til virksomhedens medarbejdere.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Virksomhedskantiner.