Sådan betaler du moms
Når du har indberettet virksomhedens moms, får du vist et kvitteringsbillede. På kvitteringsbilledet kan du se, om du skal betale moms eller have penge tilbage.
Skal du betale moms, kan du med fordel tilmelde dig Leverandørservice. På den måde sikrer du, at det korrekte beløb bliver betalt til tiden, og du undgår rykkergebyrer. Læs mere om dine muligheder for at betale, og hvad du skal være opmærksom på her på siden.
Viser din kvittering, at du skal have penge tilbage, bliver beløbet normalt udbetalt til virksomhedens NemKonto senest 21 dage efter indberetningen.