Om Importordningen
Du kan bruge Importordningen, hvis din virksomhed sælger varer til private forbrugere i EU, som indføres fra lande uden for EU.
Den reelle værdi af forsendelsen må ikke overstige 150 euro.
Tjek, om du kan bruge ordningen, hvis:
Via Importordningen kan du indberette og betale momsen månedligt af varer, du sælger via fjernsalg til private forbrugere i EU, som sendes direkte til forbrugeren fra lande uden for EU. På den måde undgår du, at forbrugeren i EU får en ekstraregning for moms og gebyr, når de modtager pakken. Den reelle værdi af forsendelsen må blot ikke overstige 150 euro.
Se oversigt: Momssatser i EU (europa.eu - Europa-Kommissionens hjemmeside)
Du får et importnummer (IOSS-/IM-nummer) til toldangivelse
Når din virksomhed er tilmeldt Importordningen, får den tildelt et IOSS-nummer (eller IM-nummer), som du skal bruge ved forsendelser. IOSS-nummeret må ikke fremgå synligt på forsendelsen (pakken/kuverten).
IOSS-nummeret skal du bruge, når du laver en toldangivelse for en forsendelse. På den måde kan Toldstyrelsen se, at virksomheden afregner moms af forsendelsens værdi via Moms One Stop Shop. Forsendelsen bliver leveret direkte til køber, uden at der opkræves yderligere moms.
Importnummeret (IOSS-/IM-nummer) er fortroligt
Du skal være særlig opmærksom på brugen af IOSS-nummeret. For at undgå misbrug af nummeret, må du ikke oplyse nummeret til uvedkommende.
Importordningen omfatter fjernsalg af varer, der bliver sendt til forbrugeren i EU fra lande uden for EU, når blot den reelle værdi af forsendelsen ikke overstiger 150 euro. Med fjernsalg menes salg af varer, som bliver solgt fra en virksomhed og sendt til en privat forbruger over en landegrænse, hvor sælger medvirker til transporten. Det gælder som oftest ved salg via internettet.
Du kan ikke bruge Importordningen ved:
- Salg af varer, der er pålagt visse punktafgifter (fx alkohol og forarbejdet tobak). Læs mere om særlige forhold ved salg af punktafgiftspligtige varer.
- Afsendelse af varer, du opbevarer på et lager i EU og sender til forbrugerne derfra. Her skal du bruge EU-ordningen. Læs mere om EU-ordningen.
En platformsvirksomhed er en virksomhed, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade (fx en markedsplads, platform eller portal), formidler salg af varer inden for EU til private forbrugere for virksomheder uden for EU.
Du ejer derfor ikke en platformsvirksomhed, fordi din virksomhed sælger varer via en platform (fx en hjemmeside).
Selve platformsvirksomhed kan tilmeldes i Moms One Stop Shop
Platformen anses som den virksomhed, der har solgt varerne, og det er derfor platformen, du kan registrere i Moms One Stop Shop, og ikke de virksomheder, der sælger via platformen.
Læs mere: Sådan tilmelder du din virksomhed i Moms One Stop Shop
Enten EU-ordning eller Importordningen
Som platformsvirksomhed skal du enten registreres i EU-ordningen eller Importordningen. Tjek, hvad der gælder for dig:
Hvor kommer varerne, der sælges via platformen fra?
Ja. Hvis din virksomhed ikke er etableret i EU, så kan du bede en mellemmand i EU om at registrere din virksomhed i Importordningen i Moms One Stop Shop. Det forudsætter dog, at varerne bliver sendt direkte til forbrugeren i EU fra et sted uden for EU, og at den reelle værdi af forsendelsen ikke overstiger 150 euro.
Det er så mellemmanden i EU, der tilmelder din virksomhed og indberetter og betaler momsen af dine salg til private forbrugere i EU.
Du hæfter solidarisk
Husk, at du hæfter solidarisk for de beløb, som din mellemmand har indberettet på dine vegne om dit salg i Danmark.
Læs mere om, hvordan du tilmelder virksomheden, og hvad du skal have klar.
Det kommer an på, hvor smykkerne bliver sendt til kunden fra.
Hvis smykkerne sendes fra fx Kina til Sverige (eller et andet EU-land)
Hvis smykkerne bliver sendt direkte til en kunde i Sverige fra Kina, kan du indberette og betale den svenske moms via Importordningen i Moms One Stop Shop. Den reelle værdi af forsendelsen må blot ikke overstige 150 euro.
Når virksomheden modtager ordren fra den private forbruger i Sverige, så giver virksomheden besked til producenterne i Kina, som herefter sender smykket direkte til kunden i Sverige. Den svenske kunde vil ikke blive opkrævet moms ved levering, da man på den forenklede fortoldning har oplyst IOSS-nummeret, som betyder, at momsen afregnes månedsvis via Moms One Stop Shop.
Hvis smykkerne sendes fra Danmark til Sverige (eller et andet EU-land)
Hvis du derimod opbevarer smykkerne i Danmark og sender dem derfra til kunder i Sverige eller et andet EU-land, så kan du indberette og betale momsen af dit salg til de danske skattemyndigheder via EU-ordningen i Moms One Stop Shop.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Moms One Stop Shop