Du bor i udlandet og har indkomst fra Danmark
Hvis du bor i udlandet og får dansk løn, pension, SU eller har ejendom i Danmark, er der forskellige regler for din skattepligt. Få et overblik på denne side.
Hav altid en NemKonto
Du skal have en NemKonto, selvom du bor i udlandet. Vi bruger din NemKonto, hvis du skal have penge tilbage i skat. Andre offentlige myndigheder bruger den, når de udbetaler SU, pension osv.
Har du ikke en dansk NemKonto, kan du få en udenlandsk konto som NemKonto:
Når du bor i udlandet og har indtægt fra Danmark, fx i form af lønudbetalinger, pension eller offentlige ydelser, har du pligt til at oplyse dine identifikationsoplysninger til din indkomstudbetaler.
Din indkomstudbetaler skal indberette oplysningerne til Skattestyrelsen, som har pligt til at oplyse dit bopælsland om den indkomst, du har modtaget fra Danmark.
Du skal oplyse din indkomstudbetaler om:
- din adresse
- hvilket land du bor i
- dit danske cpr-nummer. Hvis du ikke har et cpr-nummer, skal du oplyse din fødselsdato og -år.
- dit Tax Identification Number (TIN) (fra 1. januar 2024)
TIN er et skatteidentifikationsnummer, som udstedes af dit bopælsland.
TIN anvendes i de enkelte landes skatteforvaltninger til identifikation af en indkomstmodtager, fx til vurdering af din skattepligt.
Her kan du finde mere information om TIN
Hvert land har deres eget regelsæt for formatet på TIN.
Hvis du bor i et EU-land kan du finde information om TIN for dit bopælsland på Europa kommissionens hjemmeside (europa.eu).
Hvis du bor i et land uden for EU, fx i USA, kan du finde yderligere information på OECD’s hjemmeside (OECD.org).
FAQ om TIN
Det skyldes, at din arbejdergiver har oplysninger om, at du ikke er tilmeldt en adresse i Danmark.
Når din arbejdsgiver indberetter din løn til Skattestyrelsen, skal arbejdsgiveren oplyse bl.a. dit navn, adresse, land, fødselsdato, evt. cpr-nummer og nu også TIN.
Det skal arbejdsgiveren, fordi Skatteforvaltningen i Danmark skal sende oplysningerne til dit bopælsland.
TIN er dit skatteidentifikationsnummer i dit bopælsland.
Hvis du bor i et EU-land, kan du få hjælp til at finde ud af, hvor dit nummer står, på EU’s hjemmeside TIN on-the-Web (europa.eu).
Du oplyser, at du har henvendt dig til dit bopælslands myndigheder og venter på svar. Du oplyser din arbejdsgiver om dine øvrige oplysninger, nemlig dit navn, adresse, land, fødselsdag, evt. dansk cpr-nummer og oplyser arbejdsgiveren om dit TIN, så snart du modtager det.
Når du får løn fra en dansk arbejdsgiver, er det afgørende for skattepligten, hvor du fysisk udfører dit arbejde.
Arbejder du i Danmark, er du skattepligtig af lønnen her i Danmark. Lønnen skal både være med på din forskudsopgørelse og dit oplysningsskema (tidligere selvangivelse). Har du ikke et dansk personnummer i forvejen, skal du indsende blanket 04.063 for at få et skattekort og et skattepersonnummer (CPR-nummer). Læs mere på siden skat.dk/dansk-skattekort
Udfører du arbejdet i dit hjemland eller et tredje land, skal du ikke beskattes i Danmark, men sandsynligvis i dit hjemland. Spørg skattemyndighederne i dit hjemland.
Når du får bestyrelseshonorar fra et dansk selskab, er du begrænset skattepligtig til Danmark og skal betale skat af beløbet her i Danmark. Honoraret beskattes på samme måde som anden A-indkomst, for eksempel løn. Selskabet indeholder derfor am-bidrag og A-skat i beløbet.
Lønnen skal både være med på din forskudsopgørelse og dit oplysningsskema. Hvis du har brug for et skattekort, så ring til os på 72 22 28 92.
Når du får pension fra Danmark, skal du som udgangspunkt betale skat i Danmark.
Din pension er dog muligvis skattefri i Danmark, hvis du bor i et land:
- som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med (se lande med en dobbeltbeskatningsaftale) eller
- hvor der er overgangsregler omkring beskatningen af pension.
Hvis du er i tvivl, så ring til os på 72 22 28 92.
Når pensionen er skattefri, skal du huske at oplyse dette i TastSelv. Se hvordan du oplyser din skattefri pension på siden "Hjælp til at oplyse udlandsforhold".
Har du fået pension med tilbagevirkende kraft?
Hvis du på én gang får udbetalt flere års pension, kan det være en fordel for dig at få beløbet fordelt på de forskellige år.
Vi fordeler dog kun beløbet, hvis du sparer mindst 1.000 kr. i skat, eller hvis du fx kan dokumentere, det har en væsentlig økonomisk betydning for dig.
Hvis vi skal fordele beløbet over alle årene, skal du skrive til os senest 31. december i året efter, du har fået udbetalt pensionen.
Send en digital besked eller et brev
Log på og send en besked om, at du vil have din pension fordelt på de forskellige år
eller send et brev til os:
Skattestyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Når du får dansk SU, er du som udgangspunkt skattepligtig af den til Danmark, selvom du bor i udlandet. Læs mere om SU og skat
Når du ejer en dansk ejendom, skal du betale ejendomsværdiskat. Læs mere på siden "Du bor i udlandet og køber bolig i Danmark"
Hvis du udlejer din ejendom, er du skattepligtig af et eventuelt overskud vedrørende udlejningen, men skal under visse betingelser ikke betale ejendomsværdiskat.
Læs mere om reglerne på disse sider:
Hvis du har aktier i Danmark, bliver der indeholdt 27 % aktieskat, når udbyttet udbetales. Hvis du bor i et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med, kan du ofte søge om at få en del af udbytteskatten tilbage. Se de lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med
Hvis du har dansk eller udenlandsk virksomhed med fast driftssted her i landet, er du som udgangspunkt skattepligtig af et eventuelt overskud i Danmark. Du skal skrive virksomhedsindkomsten på din forskudsopgørelse og betale B-skat.